Personal tools
You are here: Home pr Kulturborgmester Martin Geertsens åbningstale
Document Actions

Kulturborgmester Martin Geertsens åbningstale

   

Onsdag den 31. oktober 2007 Vigerslev Bibliotek, Kirsebærhaven 23

Velkommen til alle fremmødte her i dag.
Til alle - fra nær og fjern – fra styrelser, kommuner, centre, diverse biblioteker og meget andet godt.

Velkommen her til den officielle start af Netpilot.
Og ikke mindst velkommen til det dejlige Vigerslev Bibliotek.

Hvis ikke Vigerslev Bibliotek var det rette sted at åbne Netpilot - ja så ved jeg snart ikke hvor det skulle være. Her har vi nemlig bygget et moderne bibliotek, med alt hvad det indebærer, og så har vi den unikke tilknytning til skolen, lige ved siden af.

Her på Vigerslev Bibliotek smelter det hele sammen, i samme fysiske ramme.
Det er skolens bibliotek, og samtidig er det lokalsamfundets bibliotek.

Samarbejde er her helt centralt, som det også har været for dette projekt.
Her har skoler, folkebiblioteker, udannelsesinstitutioner og forskning, fordelt over hele landet, skabt noget nyt og spændende.

Fælles udfordringer og ikke mindst et ønske om, at løse konkrete behov har været drivkraften.
Derfor står vi i dag med en løsning, der understøtter det lokale samarbejde mellem skoler og biblioteker over hele landet.

Hvis elever har brug for færdigheder, så de kan finde ud af, hvad de leder efter samt finde det – hvad gør de så?
Hvis lærerne har brug for noget, som hjælper dem til, at hjælpe eleverne med det – hvad gør de så?
Og hvis bibliotekarerne har brug for noget, som klæder eleverne på til at opdage biblioteks muligheder og bruge dem – hvad gør de så?
Jeg ved ikke hvad de gjorde før i dag, men nu må svaret jo være Netpilot.

Eleverne, eller børn og unge i det hele taget, er uden tvivl de skarpeste knive i skuffen, når det handler om naturlig og angstfri tilgang til ny teknologi.
Det som lærere og bibliotekarer selv lærte, engang, er ikke nødvendigvis forældet, men heller ikke nødvendigvis ”up to date”.  Sådan er det bare.
Og det der EDB - det er vidst nok kommet for at blive.

Hvis man skal slå et søm i et bræt, så finder man da en hammer, og sådan skal det helst være med værktøj – indlysende, nemt og enkelt.
Jeg håber, at man med Netpilot har udviklet et stykke værktøj, som kan ligge i kassen og tages frem, når man har brug for det.

Og værktøjskassen hedder www.netpilot.dk

Netpilot mangler selvfølgelig, at skoler og biblioteker, rundt omkring i landets kommuner vil tage det til sig og aktivt bruge det.
Det vil jeg så til gengæld ønske alt held og lykke med.

Hvis I skulle ønske, at se Netpilot i aktion, så bliver det ikke fra mig, men jeg ved, at Ann -Therese Arstorp fra Danmarks Pædagogiske universitet, vil gennemgå den på storskærmen, lige om lidt.

Jeg vil hermed erklære den interaktive assistent og plug-in, bedre kendt som Netpilot, for officielt åbnet.

Tak.

« February 2012 »
Su Mo Tu We Th Fr Sa
1234
567891011
12131415161718
19202122232425
26272829
 

Powered by Plone CMS, the Open Source Content Management System

This site conforms to the following standards: