Om undervisningsmaterialet
Netpilots undervisningsdel indeholder materiale til fire modulers klasseundervisning (à 90 minutter). Materialet giver elever på mellemtrinnet (6. klasse) en grundlæggende indføring i informationssøgning og forståelse for, hvordan søgning på Internettet og biblioteker er opbygget. Materialet er beregnet til undervisning på skolen og folkebiblioteket.
Til hvert modul forefindes en power point-præsentation med eksempler og øvelser. Undervisningen veksler mellem tavleundervisning og praktiske øvelser eleverne løser i små grupper. Krav til undervisningen er computere til eleverne, samt computer og projektor til læreren. Modul 4 er en undtagelse, da det foregår på folkebiblioteket. For nærmere om undervisningsdelen, læs
Lærervejledningen
Undervisningsdelen kan kombineres med Netpilot plugin'et - læs under netpilot og i lærervejledningen, hvordan det gøres.
Undervisningen indeholder følgende:
Modul 1 "Information og Fuldtekstsøgning"
Gennemgang af de grundlæggende begreber inden for informationssøgning på Internettet.
Modul 2 "Søgemetode"
Handler om metoder til at forbedre søgninger på Internettet med udgangspunkt i Google. Det handler om at forstå fuldtekstsøgning, og om at blive bedre til at danne gode søgeord.
Modul 3 "Kildekritik"
Handler om at blive bedre til at læse og vurdere den information, man finder på Internettet. Grundlæggende afsender/modtager-analyse.
Modul 4 "Biblioteket"
Præsenterer sider på internettet indenfor emnerne bøger, musik, film, spil og biblioteker. Suppleres af et oplæg til mere traditionel biblioteksorientering.
Undervisningsmaterialerne i én samlet PDF: Download
Power Pointsne er til brug under undervisningen og indeholder noter til brugen af materialet. I stedet for at printe dem ud med noter, kan man printe denne PDF. Den samlede PDF indeholder ikke lærervejledningen, men samler kun modulerne og tilhørende noter.